Derfor skal du ikke gå viral!
“Money is in the niches” Du har sikkert hørt den før. Og hvis ikke – så har du hørt det nu.
Hvis du arbejder med mennesker og sælger din service online, så skal du være meget opmærksom på konsekvenserne ved at gå viral.
Jeg siger ofte til mine kunder:
“Pas på med at gå viral, hvis ikke du har strategien på plads – for det kan enten:
gøre
ødelægge
Hvornår skal du ikke gå viral?
Lad os sige, du er en lifestyle-coach, som hjælper kvinder i alderen 30-40 år med at opbygge deres drømmeliv.
Det er din ideelle målgruppe.
Du er stadig i gang med at bygge dit brand, og din følgerbase er lille og målrettet. Men så sker det, du går viral. Din video eksploderer.
Pludselig bliver din profil oversvømmet af alle typer mennesker, i alle aldre og køn – langt væk fra din ideelle kunde.
Og her sker det, der ødelægger din synlighed:
Når du efterfølgende poster indhold, der er målrettet dine drømmekunder, så vil størstedelen af dine nye følgere ikke engagere sig – fordi det ikke taler til dem.
Det sender et signal til algoritmen om, at dit content ikke performer og så viser den det ikke til nye, potentielle kunder.
Algoritmen læser dit publikum, ikke dine intentioner
Sociale medier virker sådan, at platformen tester din video på dine egne følgere først. Hvis de engagerer sig, sender den den videre ud i et bredere reach.
Men hvis dit publikum ikke længere matcher dine ideelle kunder, så er sandsynligheden for engagement lav – og så dør videoen, selvom den var god.
Du skal ikke lave videoer til algoritmen, du skal lave dem til mennesker
- Du er ikke influencer. Du er virksomhedsejer.
- Dit mål er ikke at få flest views.
- Dit mål er ikke at få flest følgere.
- Dit mål er at få kunder.
- Derfor er den vigtigste måling for dig ikke visninger, men konvertering
Flere følgere = flere penge? Ikke nødvendigvis.
Jeg kender masser af creators med under 10.000 følgere, som tjener mere end influencers med 100.000+ følgere.
Hvorfor?
Fordi de taler direkte til deres niche. De bygger tillid. De konverterer.
Så hvad skal du gøre?
🎯 Snak direkte til din ideelle kunde.
🎯 Mød deres pain points og drømme.
🎯 Tiltræk det rigtige publikum – ikke det største.
Det er det stærkeste, du kan gøre og det virker.
Læs også Du er ikke bange for kameraet af Christian Pedersen
Iværksætterbloggen leveres af 9MEDIA – dit kommunikationshus!

