Iværksætterbloggen
Drift Gæsteindlæg

Digitaliser din økonomistyring – Gør livet lettere, og tag din virksomhed til succes.

Digitaliser din økonomistyring -Gør livet lettere, og tag din virksomhed til succes. - gæsteindlæg på Iværksætterbloggen
Oliver Bottelet

Skrevet af

Oliver Bottelet

Gæsteblogger

4 min. læsning

På denne side

Digitaliser din økonomistyring

Som iværksætter er du vant til at have mange titler. Du er både den kreative leder, salgschefen og marketingeksperten. Og ikke at forglemme: bogholder, controller og CFO. Vi oplever specielt, at det er de sidste tre titler, iværksættere helst gerne vil undgå. Fordi du har ikke tid til at sidde med bunker af papirer, regneark, bilag og Excel-labyrinter, når du i stedet kunne bruge tiden på at udvikle din virksomhed.

Det er her, digitalisering af din økonomistyring kommer ind i billedet.

Når du digitaliserer din økonomistyring, bliver de praktiske opgaver klaret effektivt for dig, uden du behøver at tænke på dem.

Derfor er det vigtigt at komme i gang med digitaliseringen, så hurtigt som muligt, så du får skabt et fundament til din vækst fra start, du ikke spilder din tid på unødige opgaver, og du undgår rod i økonomien.

Spar tid, og brug den på det, du elsker, i stedet for opgaver, du kan undgå

Tid er penge – og som iværksætter er tid sjældent det, du har mest af. Forestil dig, at du slipper for at bruge timer på at indtaste fakturaer, kategorisere udgifter, lede efter krøllede kvitteringer og tjekke momsberegninger. Med de rigtige digitale værktøjer kan du automatisere dine processer, så du har tid til andre opgaver – f.eks. at drive din virksomhed.

Men digitalisering kan være en jungle at finde rundt i. Der er mange muligheder for systemer, og det kan virke umuligt at finde ud af, hvor du skal starte.

For at du kommer rigtig fra start og får hurtigst værdi for dine penge, anbefaler vi altid at starte med 3 systemer:

1: Et digitalt regnskabsprogram, der passer til din virksomhed.

Ikke kun fordi det er den nye lovgivning, men fordi det gør dit liv lettere. Det rigtige digitale regnskabsprogram er basen for din økonomistyring, og opsættes det rigtigt, bliver du fri for rigtig mange opgaver – f.eks. kategorisering af dine udgifter, fordi systemet klarer det for dig.

2: Automatisk fakturahåndtering

System der automatisk genkender og uploader dine digitale fakturaer, så det eneste, du skal gøre, er at godkende eller afvise den enkelte faktura med et klik. Systemet sørger for at fakturaen bliver konteret rigtigt, mens du er sikker på at dine leverandører får betaling til tiden, uden du overhovedet behøver at logge på din netbank.

3: Automatisk udgiftshåndtering

Forestil dig en verden, hvor du blot skal tage et billede af din kvittering, og efterfølgende kan du (med god samvittighed) krølle den sammen. Du behøver ikke engang tænke over at skulle indtaste udgiften i dit regnskabsprogram, fordi det klarer systemet for dig, mens det også tilkobler det rette bilag. Og det gælder også de digitale kvitteringer, du får på mail.

De 3 systemer vil være med til at spare dig tid og mindske fejl – og gør dig klar til at få maximalt ud af din økonomistyring og bruge den til det, den er eminent til: at være fundament til at skabe succes i din forretning.

Det kan du dog kun med det rette overblik.

Med det rette overblik kan du nemlig tage mere effektive og datadrevne beslutninger, hvorfor vi anbefaler, at næste skridt på din digitaliseringsrejse er et rapporteringsværktøj, der let kan give dig netop det overblik – allerhelst ved et månedsluk hver måned som minimum.

Digitalisering må nemlig ikke bare være en teknologisk opgradering – det er en strategisk beslutning, der kan gøre forskellen mellem, at du overlever, og at du blomstrer som iværksætter. Ved at tage det trin for trin, med fokus på dine virksomhedsmål, kan du med de rette systemer opbygge en økonomifunktion, der understøtter din virksomhed i dag, og sikrer dens succes i fremtiden.


Her kan du læse et andet gæsteindlæg fra Oliver – Dit budget – fundamentet til din virksomheds succes

Læs også

Drift

Revisor vs. bogholder – hvad er forskellen? (2025-guide)

Når du driver virksomhed, støder du hurtigt på to titler: revisor og bogholder.De lyder ens, men deres opgaver og ansvar er vidt forskellige. I denne artikel får du en klar og enkel forklaring på forskellen mellem en revisor og en bogholder — og hvornår du egentlig har brug for den ene, den anden, eller begge to. 💼 Hvad laver en […]

4 min. læsning
Drift

De bedste løn- og bogføringssystemer i Danmark (2025-guide)

Når du driver virksomhed, er det vigtigt at vælge de rigtige systemer til løn og bogføring.Det handler ikke kun om at udbetale løn til tiden eller få styr på bilag – det handler om stabil drift, færre fejl, korrekt indberetning og at sikre, at virksomheden til enhver tid lever op til lovgivningen. Danmark har nogle af verdens bedste […]

5 min. læsning
Drift

Sådan laver du din første forretningsplan

Mange tror, at en forretningsplan skal være et langt, kedeligt dokument fyldt med tal og fagudtryk.Det er forkert. En forretningsplan skal være et arbejdsredskab, ikke en skoleopgave.Den skal hjælpe dig med at tænke klart, træffe bedre beslutninger – og vise banker, partnere eller investorer, at du ved, hvad du laver. I denne artikel får du min helt konkrete guide […]

6 min. læsning