– når frygten for at gå glip af noget påvirker trivsel, ledelse og bundlinje
FOMO er ikke kun for de unge. Det er et undervurderet ledelsesparameter, især i brancher med højt tempo, sociale fællesskaber og tydelig weekendkultur.
Fear of Missing Out – også kaldet FOMO – er et begreb, vi ofte forbinder med sociale medier, unge mennesker og konstant online-tilgængelighed.
Men FOMO er langt mere end det. Det er langt mere udbredt og langt mere komplekst end som så.
Det er en grundlæggende menneskelig frygt for at blive efterladt udenfor fællesskabet og gå glip af noget vigtigt. For ikke at være med. For at blive ekskluderet – socialt, relationelt eller identitetsmæssigt.
FOMO handler i sin kerne om tilknytning. Om ønsket om at være en del af noget større. Og når frygten for at blive ekskluderet får lov at styre, kan det føre til valg og handlinger, der på sigt bliver uhensigtsmæssige – både for det enkelte menneske og for arbejdspladsen som helhed.
Ikke fordi de mangler vilje eller ansvar – men fordi behovet for at høre til er stærkere end behovet for restitution, grænsesætning og langsigtet trivsel.
Når frygten styrer beslutninger
Mennesker træffer generelt sjældent bevidst dårlige beslutninger. Men nogle gange kommer vi til at siger ja, selvom hjertet siger nej. Man prioriterer tempo, sociale forpligtelser eller præstation over restitution.
Grænser overskrides for ikke at skille sig ud – og når man oplever FOMO, forstærkes denne tendens, særligt i en tid, hvor relationer ofte måles i likes og online tilstedeværelse.
På kort sigt føles det måske nødvendigt for at bevare tilknytning og fællesskab – men på længere sigt opstår der en ubalance.
Når frygten for at gå glip af noget får lov at styre, ser vi ofte:
Handlinger, der dulmer uroen her og nu, men skaber konsekvenser senere
FOMO kan blandt andet føre til:
- manglende restitution og søvn
- overskridelse af egne fysiske og mentale grænser
- brug af alkohol eller stimulanser som en del af det sociale fællesskab
- en konstant oplevelse af at være “bagud” eller på overarbejde mentalt
Disse mønstre udvikler sig sjældent isoleret i fritiden. De følger med ind i arbejdslivet.
FOMO stopper ikke, bare fordi man går hjem
Mennesker tager ikke deres liv af og på som en jakke, når de møder ind på arbejde eller går hjem.
Kroppen, nervesystemet og energiniveauet bærer tydeligt præg af det liv, vi lever. Det følger os tæt ind i privaten og ind ad døren til arbejdspladsen igen mandag morgen.
På arbejdspladsen kan FOMO vise sig indirekte og ofte forklædt som noget andet.
Som leder kan man blandt andet opleve:
- uregelmæssigt fravær
- gentagne sygemeldinger omkring mandage og fredage
- nedsat koncentration og øget træthed
- svingende performance og lavere stabilitet
- kort lunte, manglende overblik eller øget konfliktniveau
Disse signaler bliver ofte tolket som manglende engagement eller ansvar. Mennesker reagerer på det, livet har gjort ved dem. På det, de gennem tiden har lært at beskytte sig imod. Så ovenstående er i virkeligheden ofte tegn på overbelastning og manglende balance mellem tempo, fællesskab og restitution. Meget adfærd er ikke rettet mod nogen. Den er rettet væk fra noget.
FOMO som et ledelsesanliggende
FOMO er ikke kun et individuelt anliggende. Det er også et kulturelt og ledelsesmæssigt ansvar. Arbejdspladser med højt tempo, stærke sociale fællesskaber eller en uformel forventning om konstant tilgængelighed kan – ubevidst – forstærke FOMO.
Når medarbejdere føler, at de skal være “på” hele tiden – både socialt og professionelt – øges risikoen for, at de presser sig selv ud over deres egne grænser. Og den regning bliver betalt 24/7.
Ofte er det først, når fravær eller performance falder, at prisen for alvor bliver synlig.
God ledelse handler ikke om kontrol eller sanktioner, men om opmærksomhed og mod. Modet til at se mønstre og reagere tidligt. Modet til at tage samtaler, før fravær og mistrivsel udvikler sig til længerevarende problemer.
Den forebyggende samtale er afgørende. Den, der tager udgangspunkt i nysgerrighed frem for mistanke. Spørgsmål som:
- Hvordan har du det lige nu?
- Oplever du balance mellem arbejde og privatliv?
- Er der noget, vi skal justere, før det bliver for meget?
- Hvad kan jeg gøre for at gøre dit liv nemmere?
Så forebygger man langt mere, end man reparerer og sådanne samtaler kan gøre en afgørende forskel – både menneskeligt og organisatorisk.
Selvværd, selvtillid og trivsel på arbejdspladsen
Medarbejdere, der trives, præsterer bedre. Det er ikke en holdning – det er en realitet.
Når et menneske har et sundt selvværd og en grundlæggende selvtillid, møder det på arbejde med mere overskud, ansvarsfølelse og engagement. De tør tage initiativ, bede om hjælp, sige fra – og tage ejerskab for deres opgaver.
Omvendt ser vi noget helt andet, når selvværd og selvtillid er presset. Usikkerhed, overansvar, fejl, konfliktskyhed eller højt fravær kan være tegn på mistrivsel.
Og det påvirker ikke kun den enkelte – det påvirker hele arbejdspladsen.
For mennesker kan ikke adskille privatliv og arbejdsliv med en kontakt.
Har vi det svært derhjemme, tager vi det med på arbejde. Og har vi det svært på arbejde, tager vi det med hjem.
SMILL-perspektivet
I Smill arbejder vi med mennesket før handlingen. Ikke med skyld og skam, men med forståelse, ansvar og mod. Når vi tør tale åbent om FOMO, pres og grænser, skaber vi arbejdspladser, hvor mennesker ikke skal vælge mellem at forsøge at høre til og have det godt.
For når vi forebygger i stedet for at reparere, passer vi både på mennesket – og på bundlinjen.
Trivsel er ikke blød ledelse. Det er klog ledelse.
Du bør også læse Smmillahs indlæg Forebyg misbrug på arbejdspladsen som giver indblik i et normalt tabubelagt område.
Hvis du ikke allerede har hørt vores Podcast episode Vi taler med: Growth mindset fra Mette Bloch – Sådan bliver du en vinder!, så har du muligheden her!
