Danmarks konkurrence kraft i 2026

-Hvorfor LEAN og ledelses disciplin er afgørende for SMV’er

Danmark taler meget om innovation.

Vi taler om startups, unicorns, eksporteventyr og grøn omstilling. Vi taler om AI, digitalisering og globale markedsandele. Men midt i begejstringen for det nye overser vi noget fundamentalt: disciplinen i det eksisterende.

Da jeg sætter mig over for Mogens Brinck, handler samtalen ikke om tavlemøder eller japanske begreber. Den handler om konkurrenceevne.

“Hvis du ikke forandrer dig, er det tilbagegang,” siger han.

Og i 2026 er forandring ikke længere et strategisk initiativ. Det er et permanent vilkår.

SMV’erne: Rygraden, vi sjældent taler om

Når dansk erhvervspolitik diskuteres, fylder de store koncerner naturligt meget. Novo Nordisk, Mærsk, Ørsted. De er afgørende for BNP, eksport og global positionering.

Men det er de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i den danske værdikæde – særligt når vi ser på samhandel med Tyskland og det øvrige EU. Det er her, hverdagskonkurrencen udspiller sig. Det er her, marginerne er små, og hvor effektivitet ikke er et buzzword, men en overlevelsesfaktor.

Alligevel fylder procesdisciplin og driftsoptimering forsvindende lidt i den offentlige debat om iværksætteri og vækst. Innovation og markedsføring får opmærksomheden. Flow, lagerstruktur og værdistrømsanalyse gør ikke.

Ifølge Mogens Brinck er det en blind vinkel.

“Det er billigere at gøre det rigtigt fra start, end at rette det senere,” siger han.

Alligevel venter mange virksomheder med at arbejde struktureret med processer, indtil problemerne har materialiseret sig i spild, forsinkelser og utilfredse kunder.

Fra projekt til disciplin

LEAN bliver ofte præsenteret som en metode. I virkeligheden er det en ledelsesdisciplin.

Det er også her, den erhvervspolitiske dimension begynder.

For hvis ledelse primært forstås som strategi på PowerPoint-niveau og ikke som daglig praksis, bliver implementeringer overfladiske. Mange virksomheder har været igennem “LEAN-forløb”. Færre har indarbejdet det i deres måde at tænke og lede på.

“LEAN fejler, når det bliver et projekt. Det lykkes, når det bliver en disciplin,” siger Mogens.

Den forskel er ikke teknisk – den er kulturel.

Når ledelsen ikke er synlig i forandringen, når medarbejdernes forslag ikke bliver taget alvorligt, og når forbedringer ikke fastholdes systematisk, opstår den klassiske “os og dem”-kultur. Det er ikke kun et internt problem. Det er et konkurrence problem.

Kundens perspektiv – ikke kun omkostningens

Et af de mest konkrete dilemmaer, vi taler om, er distribution.

Skal man vælge den billigste løsning – eller den løsning, der skaber størst værdi for kunden?

Mange virksomheder fokuserer instinktivt på omkostningen. Det er forståeligt i en presset økonomi. Men hvis beslutningen udelukkende træffes ud fra intern økonomi og ikke kundens oplevede værdi, risikerer man at optimere forkert.

“Kunden trækker produktet,” siger Mogens og henviser til pull-princippet i LEAN.

Det lyder banalt, men i praksis betyder det, at hele værdikæden bør designes ud fra kundens behov – ikke ud fra interne vaner.

I en digital virkelighed, hvor leveringstid, fleksibilitet og serviceoplevelse er konkurrenceparametre, kan den forskel være afgørende.

⚡ 5 hurtige med Mogens Brinck

1. Hvad er LEAN i én sætning?
LEAN er sund fornuft!

2. Hvad er den største fejl, virksomheder begår?
At gøre LEAN til et projekt i stedet for en kultur.

3. Hvad er vigtigere end værktøjerne?
Kulturen – og modet til at lytte til dem, der står tættest på arbejdet.

4. Hvad bliver den største udfordring for danske SMV’er de næste 5 år?
At bevare konkurrencekraften i en verden med højere tempo, større konsolidering og øget global usikkerhed.

5. Hvad kendetegner en god leder i 2026?
Åbenhed, synlighed og evnen til at skabe en kultur, hvor forbedringer er en naturlig del af hverdagen.

AI ændrer tempoet – ikke behovet for struktur

Kunstig intelligens fylder massivt i den erhvervspolitiske debat. Spørgsmålet er, om AI erstatter arbejdskraft, eller om den skaber nye muligheder.

Mogens ser AI som et værktøj, der accelererer udviklingen, og skaber muligheder. Der er formodentligt job der forsvinder, men så vil nye job dukke op.

“Det administrative arbejde vil blive reduceret. Men behovet for struktur forsvinder ikke,” siger han.

Tværtimod.

Når beslutninger kan træffes hurtigere, og data kan analyseres på sekunder, øges tempoet i organisationen. Det stiller større krav til klare processer, tydelig prioritering og evnen til at fastholde forbedringer.

AI kan generere løsninger. Den kan ikke skabe kultur.

Uddannelse og fremtidens arbejdsmarked

En mere kontroversiel pointe i samtalen handler om uddannelsessystemet. Hvis arbejdsmarkedet forandrer sig hurtigere end uddannelserne, risikerer vi at uddanne til gårsdagens behov.

LEAN som tankegang – forstået som evnen til at analysere processer, reducere spild og skabe værdi – kunne i højere grad tænkes ind i både tekniske og merkantile uddannelser.

Ikke som en metodepakke, men som en grundlæggende forståelse for værdiskabelse.

For hvis Danmark skal bevare sin position som effektiv produktions- og eksportnation i en verden præget af konsolidering og geopolitisk usikkerhed, kræver det mere end innovation. Det kræver disciplin.

Konsolideringens konsekvens

Tendensen mod fusioner og opkøb fortsætter i mange brancher. Når virksomheder lægges sammen, opstår der ikke kun organisatoriske udfordringer, men også kulturelle og procesmæssige.

Det er her, behovet for struktureret forandringsledelse bliver tydeligt. Når to værdikæder mødes, er der risiko for overlap, ineffektivitet og intern friktion.

I det lys er LEAN ikke et modeord, men et redskab til at skabe sammenhæng.

Den egentlige udfordring

Spørgsmålet er derfor ikke, om LEAN er moderne nok.

Spørgsmålet er, om dansk ledelse er konsekvent nok.

For i en verden, hvor konkurrence ikke alene afgøres af produktet, men af hastighed, kvalitet og evnen til at omstille sig, er løbende forbedringer ikke et valg.

Det er et vilkår.

Og måske er det netop her, den erhvervspolitiske samtale bør begynde.

📌 FAKTABOKS

Mogens Brinck

Alder: 63 år
Bopæl: Horsens
Familie: Gift, tre døtre og fire børnebørn

Baggrund:
Har gennem hele sin karriere arbejdet som leder i produktions- og industrivirksomheder – herunder som COO, fabrikschef og produktionschef. Har særligt erfaring fra trykkeri-, emballage- og etiketbranchen samt internationale koncerner og turnaround-processer.

I dag:
Selvstændig LEAN-konsulent og underviser.
Arbejder med procesoptimering, forandringsledelse, arbejdsmiljø og strategisk implementering af LEAN.

Specialeområder:

• LEAN-ledelse og kulturforankring
• Værdistrømsanalyse
• 5S og fastholdelse
• A3-strategiplaner
• Forbedringskultur og ledelsesdisciplin

Kernebudskab:
“LEAN fejler, når det bliver et projekt. Det lykkes, når det bliver en kultur.

Du bør også læse vores første samtale med Mogens Brinck: Lean: Fra sund fornuft til strategisk forandring i danske virksomheder 🚀

Du finder også mange spændende samtaler på vores Podcast “Vi taler med”, som findes på de forskellige platforme, f.eks. på Spotify 🎧