Fotografi og samtykker!

Der er mange myter og misforståelser når det drejer sig om rettigheden til at fotografere og specielt offentliggørelse af fotos.

Her er en kort og nem oversigt over gældende regler gældende fotografering og samtykker, samt hvordan man skal forstå dem!

📸 1. Fotografering i offentlige rum

📍 Hvad er et offentligt rum?

Et sted, hvor alle har adgang – fx gader, parker, torve, strande, offentlige arrangementer, mv.

🧍‍♂️ Fotografering:

• Du må som udgangspunkt gerne tage billeder i offentlige rum uden at indhente samtykke, så længe motivet er offentligt tilgængeligt.
• MEN hvis personer er hovedmotiv på billedet, gælder der særskilte hensyn.

🪪 Samtykke og persondata (GDPR):

• Hvis personen kan genkendes (fx ansigt, særlige kendetegn), betragtes billedet som personoplysning.
• Det kræver derfor et lovligt grundlag for behandling – oftest samtykke.
  • Alternativt kan det ske med “legitim interesse”, fx til presse- eller dokumentarformål, hvor offentlighedens interesse vejer tungere.

📰 Offentliggørelse:

• På sociale medier eller hjemmesider (privat eller virksomhedsbrug):
  • Kræver samtykke, medmindre personerne kun er tilfældige i baggrunden.
  • Billeder, hvor enkeltpersoner er genkendelige og er hovedmotiv, må ikke deles uden samtykke.
  • Hvis du deler som journalistisk, kunstnerisk eller litterært formål, kan du have undtagelser (GDPR art. 85).
• Til pressebrug:
  • Pressefotografering og offentliggørelse er undtaget fra GDPR’s samtykkeregler, hvis det sker efter pressens etiske regler (Medieansvarsloven og Pressenævnet).
  • Her vurderes offentlighedens interesse og personens privatliv konkret.

Smukfest 2025

---

🏠 2. Fotografering i privat rum

📍 Hvad er et privat rum?

Et sted, hvor offentligheden ikke har fri adgang — fx hjem, arbejdsplads, private arrangementer, caféer med adgangsbegrænsning, skoler mv.

🧍‍♂️ Fotografering:

• Du må ikke fotografere uden samtykke, hvis personen befinder sig et sted, der må betragtes som privat.
• Det kan være strafbart efter straffelovens § 264a–c, hvis du tager billeder i skjul eller uden tilladelse.

🪪 Samtykke og offentliggørelse:

• Her kræves udtrykkeligt samtykke, før du både tager og deler billeder af personer.
• Samtykket skal være:
  • Frivilligt
  • Specifikt (hvad bruges billedet til?)
  • Informeret (personen ved, hvor det offentliggøres)
  • Dokumenterbart

📰 Offentliggørelse:

• På sociale medier eller hjemmesider:
  • Kun lovligt med samtykke.
  • Særligt følsomme situationer (fx børn, syge, intime miljøer) må ikke deles uden eksplicit samtykke fra forældremyndighedsindehaver eller personen selv.
• Til pressebrug:
  • Her gælder stadig journalistisk undtagelse, men billeder i private sammenhænge skal behandles med ekstra omtanke — Pressenævnet ser strengere på privatlivskrænkelse i private rum.

Masterchef Jack Cramer ved et lukket event.

---

⚖️ Kort opsummering

Situation

Må du tage billeder?

Må du offentliggøre uden samtykke?

Kommentar

Offentligt rum – personer i baggrunden

Ja

Ja

Fx bybilleder, events, gadefester – hvis ingen er hovedmotiv.

Offentligt rum – personer som hovedmotiv

Ja

Nej (uden samtykke)

Kræver samtykke, medmindre journalistisk/kunstnerisk undtagelse.

Privat rum – personer

Nej (uden samtykke)

Nej

Kræver altid samtykke – ellers kan det være strafbart.

Børn på billeder

Kun med samtykke

Kun med samtykke

Forældre eller værger skal give tilladelse.

---

🧾 Kilder og lovgrundlag

• Databeskyttelsesforordningen (GDPR), især art. 6 og art. 85
• Datatilsynet: Vejledning om billeder på internettet
• Straffeloven §§ 264a–c (fotografering i private forhold)
• Medieansvarsloven og Pressenævnets vejledninger

Bloggen er genereret vha. AI og tager udgangspunkt i lovgivningen som den er gældende per 13/10-2025, hvor denne artikel blev forfattet.

Læs også vores virksomhedsprofil af Drinksaver