Efter det nyligt afholdte EU-parlamentsvalg står den nye kommission klar. Ursula von der Leyen har fået sammensat en kommission, som er fundamental anderledes end den forrige. Så nu stiller det store spørgsmål sig naturligvis, hvilken indvirkning vil det have på vores hverdag og vores erhvervsliv.
Hver gang der vælges et nyt parlament og en ny kommission, stilles dette spørgsmål, men lad os være ærlige, ingen kender svaret på det. Vi må følge de næste måneder og se hvordan den enkelte kommissærs dagsorden udvikler sig.
Men der skal ikke herske tvivl om at vi kommer til at undvære meget store personligheder, som vores egen Margrethe Vestager, Thierry Breton og Josep Fontelles. Og om man er tilhænger eller modstander af Margrethe Vestager, så må man løfte hatten og have enorm stor respekt for den linje hun har lagt i og for EU. Nogle gange sidder man og tænker, hvad kunne vi opnå hvis alle kommissærerne havde samme mod og integritet som hun har vist. Ingen kan modstride den globale impact hun har haft, og kun fremtiden kan vise, om hun havde ret.
Nu skal det jo ikke handle om Vestager, men om den nye kommission og en lille smule om Danmarks nye repræsentant, Dan Jørgensen, kommissær for Energy & Housing.
Det helt store spørgsmål er naturligvis, hvad kan vi forvente af den nye kommission?
Personligt er jeg ret spændt på at se, hvordan den vil klare sig i en tid, hvor vi har brug for et stærkt og politisk forenet EU, men også et EU som har et stort behov for at forny sig selv. Det bliver derfor interessant at følge kommissionens arbejde, da den i de næste fem år består af primært konservative kræfter. Kommissionen afspejler i sin sammensætning de tendenser, det politiske landskab i Europa har vist os i de seneste par år.
Traditionelt har en højredrejet styring ført en mere liberal økonomisk politik, men jeg frygter at det ikke bliver tilfældet. De stærke national-konservative kræfter kan faktisk gå hen og blive en hæmsko for en stærk og blomstrende europæisk økonomi. Udfordringen ligger i at de stærke politiske muskler ligger hos lande som ikke umiddelbart klarer sig godt økonomisk. Lande som har store sociale udfordringer og, frygter jeg, vil føre mere protektionistiske nationale politikker på de økonomiske områder.
For alle selvstændige og iværksættere, især i Danmark, kan det få hårde konsekvenser. Vil vi blive ved med at være konkurrencedygtige over for et USA og Kina, som ikke har samme tunge bureaukrati hængende tungt over deres erhvervsliv?
Jeg vil lige nævne den i 2024 netop vedtaget emballageforordning, som træder i kræft i 2025.
Dette er blot endnu et eksempel på at vi gør livet mere besværligt for de erhvervsdrivende og samtidig fritager forbrugerne for ansvar.
”Med vedtagelsen af denne lovgivning, imødekommer Parlamentet borgernes forventninger om, at man skal opbygge en cirkulær økonomi, undgå affald, udfase ikke bæredygtig emballage og gøre noget ved brugen af engangsemballage som udtrykt i forslag 5, stk. 1,3,4 og 5, forslag 11, stk. 1 og 4, og forslag 20, stk. 3 i konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid.”
Dette citat er taget direkte fra EU Parlamentets hjemmeside.
Overrasket det er jeg da, når der fremhæves at det er forbrugernes forventninger, men at de selvsamme forbrugere ikke selv er i stand til at leve op til disse standarder i deres eget liv. Så det er vel klart at EU skal være formynder, igen, for os 446 mio. EU-borgere, som åbenbart ikke er i stand til at tage vare på egne forventninger.
En idé kan vel være at vi lægger omkostningen direkte over på forbrugerne, hvordan det så end måtte skulle ske, i stedet for at gøre det gennem skjulte udgifter fra producenterne. Vi kan naturligvis også gøre noget, for at uddanne de næste generationer til faktisk at tage ansvar for eget liv i stedet for at vi gang på gang ”beskytter” dem som små børn. Og måske skal vi beskytte vores erhvervsliv, så det faktisk kan betale sig at starte egen virksomhed, uden at man drukner i EU’s bureaukrati.
Ja, vi afventer spændt godkendelse af den nye kommission i slutningen af oktober måned, og endnu mere spændt venter vi på, hvordan den vil arbejde i de kommende fem år, for borgerne og erhvervslivet eller for tomme ord på et stykke papir.
