– et opgør med tabu
Qua min sundheds- og socialfaglige baggrund, min opvækst som brændt barn i en bådklub i Sydhavnen i 80’erne og 90’erne – og 30 års arbejde med mennesker i udsatte positioner – har jeg fået en særlig indsigt i det menneskelige sind.
Jeg ser det, der ligger bag facaden.
De strategier, vi udvikler, når hverdagen bliver for svær.
De forklaringer, vi bruger, når selvværdet vakler.
De mønstre, vi skjuler, fordi vi skammer os.
Og jeg møder alle de tabuer, du kan komme i tanke om.
Det paradoksale er, at vi alle møder dem hver dag.
Direktøren, der bruger rusmidler for at dæmpe smerten indeni.
Manden, der drikker en flaske rødvin hver aften – fordi hans kone drikker to, og han ikke kan holde ud at være i nærheden af hende uden selv at være påvirket.
Forældreparret med et barn med diagnoser.
Teenageren, der knækker under presset i den perfekte verden, vi voksne har skabt.
Os, der voksede op med ar på sjælen.
Tabuer lever ikke i særlige miljøer.
De lever midt iblandt os.
Alligevel er det de færreste, der tør stille sig frem og fortælle deres sandhed.
Ikke fordi de ikke vil.
Men fordi de er bange for at blive dømt.
Og her begynder problemet.
For når vi holder fast i tabuerne, fortæller vi indirekte, at nogle mennesker er forkerte.
Men der findes ikke “forkerte” mennesker.
Der findes mennesker, der er formet af noget, de aldrig bad om.
Der findes livsveje, der ser anderledes ud end vores egne.
Der er ikke noget, der hedder rigtig og forkert.
Der er noget, der hedder anderledes.
Og bare fordi min vej ikke ligner din, betyder det ikke, at jeg er gået forkert.
De fleste af os har ikke selv valgt de vilkår, vi voksede op under.
Vi har ikke kontrol over alle begivenheder i vores liv.
Men vi har – altid – indflydelse på, hvordan vi møder dem.
Så hvordan gør vi op med tabu?
Måske starter det med, at vi stopper med at være bedrevidende og belærende.
At vi lægger BOB på hylden.
At vi øver os i at se mennesket før handlingen.
Måske handler det om at tage ordsproget alvorligt:
Man skal ikke dømme andre, før man har gået en mil i deres sko.
Måske handler det om at turde blive nysgerrige i stedet for fordømmende.
At spørge:
“Hvad er der sket med dig?”
i stedet for
“Hvad er der galt med dig?”
For når vi holder liv i tabuerne, holder vi også liv i skammen.
Og skam lukker munden på mennesker.
Men når vi tør tale – uden dom – begynder noget andet at ske.
Der opstår plads.
Ro.
Mulighed for forandring.
Der er ikke noget, der hedder rigtig og forkert.
Der er noget, der hedder anderledes.
Og når vi begynder at acceptere det, er det måske netop dér, menneskeligheden begynder.
Og måske begynder opgøret med tabu dér.
I det øjeblik vi vælger at møde hinanden som mennesker – ikke som diagnoser, roller eller fejl.
Har du læst det spændende interview med Mogens Brinck? Så er chancen her. Danmarks konkurrence kraft i 2026 -Hvorfor LEAN og ledelses disciplin er afgørende for SMV’er hvor vi får indsigt i hans syn på fremtiden.
Lyt også til vores utrolig spændende podcast episode: Rejsen mod Tyskland Episode 5 – At navigere på det tyske marked
