Da breddesporten blev stedt til hvile af regeringen og dets elitære tilgang til Danmarks økonomiske fremtid. SMV’erne er erhvervslivets breddesport og fortjener en støtte og respekt som er fuldstændig fraværende i regeringens Iværksætterudspil. Faktisk så er udspillet så grotesk, at det burde fjernes i sin helhed, for kun at blive hevet frem som et skrækeksempel på en fejlslagen politik.
Da jeg forgangne vinter deltog i Startup Borgen, hvor hovedtemaet var det kommende iværksætterudspil, var de forskellige holdninger til iværksætteri og selvstændige, da også omdrejningspunktet for de mange meningsudvekslinger på mødet.
Derfor var det også med spænding jeg ventede på udspillet. Ligesom andre jeg har talt med siden da, er der et ord som gentager sig: skuffelse. Udspillet er ikke ambitiøst og det vil ikke hjælpe dansk økonomi udover på papiret. Det er som at opstille et budget i Monopoly og tro at det giver mening. Udspillet er heller ikke foreneligt med regeringsgrundlaget eller med 2030-planen, så hvorfor skal vi tage dette initiativ alvorligt?
Nedsættelsen af kapitalkravet er kærkomment, dog er det i realiteten ikke udslagsgivende for, om vi får flere iværksættere. Det er som oftest ikke kapitalkravet, men hele den bureaukratiske proces som hindrer folk fra at blive iværksætter.
Det interessante ved udspillet er at på den ene side så beskriver man med statistikker helheden af demografien ved oprettelsen af nye selskaber, men samtidig er initiativerne i udspillet i sit eget omfang, kun rettet mod innovation, tech, grønne projekter og eksport orienterede brancher.
Så lad os sætte fokus på to specifikke områder i udspillet: Kvinderne og selvstændige som ikke er indenfor de føromtalte brancher.
Lad os begynde med kvinderne. I udspillet lægges der op til at kvinderne skal have bedre vilkår for at få kapital og støtte. Man kan dog også læse at kun en fjerdedel af alle iværksættere i årene 2016-2020 var kvinder. Det burde jo skabe opmærksomhed og måske endda en smule harme, men jeg må indrømme, at jeg ikke kan se, hvad det har med iværksætteri at gøre. Udfordringen for kvinderne begynder i vores uddannelsessystem og den generelle kønssegregation fra barnsben af. Før vi løser den del, så er jeg overbevist om, at vi kan igangsætte nok så mange initiativer og projekter, men det vil kun få periferier indflydelse, ligesom det har haft indtil videre. Jeg mangler stadig beviser på at de såkaldte initiativer, offentlige såvel som private har hjulpet kvinderne indenfor iværksætteriet. Og ja, selvfølgelig kan du finde enkelte eksempler, som kan trækkes frem, men det er også, hvad det forbliver, enkelte eksempler.
Jeg er skuffet over udspillet, som nævner kvinderne i meget få passager, primært statistiske henvisninger, mens der er en total mangel på egentlige handlinger. Interessant er også det faktum, at udspillet på dette område ikke indeholder noget, som understøtter 2030-planen. Jeg ville personligt have ønsket at udspillet havde en konkret plan til at motivere flere kvinder ind på de studier, som er hovedbestanddelen af dansk erhvervsliv og især de brancher, hvor flest nye virksomheder opstår.
Hvis målet er at udligne den store forskel i kønsfordelingen, så er det på sin plads at sætte ind, hvor det udgør en forskel. Når udspillet nu en gang tager udgangspunkt i tech, innovation og grøn omstilling, så er det faktisk nogle af de områder, hvor man ser færrest kvinder og allermest finansieringsberedskab. Det betyder, at i forhold til regeringens Iværksætterudspil, så prøver de at spise kagen og så tage den med hjem.
Tallene for branchefordelingen, kan indhentes direkte fra Danmarks Statistik og viser sine tydelige spor. Vi bygger hele udspillet på enkelte aktører på markedet, som ikke er retvisende for den demografiske sammensætning og slet ikke i overensstemmelse med, hvilke typer virksomheder der oprettes flest af.
Udspillet lægger op til at vi skal investere over 6 mia. frem til 2030 på nogle få sektorer, hvor vi efter regeringens eget udsagn øger arbejdsudbuddet med 290 personer. Men hvad betyder det reelt?
En øgning af arbejdsudbuddet er ofte forbundet med et øget antal arbejdstimer, det vil sige at vi skal arbejde mere, men hvad har det med iværksætteri at gøre? Et spørgsmål jeg stiller mig selv, når jeg læser udspillet igennem. De nationaløkonomiske ”fordele” ved et øget arbejdsudbudet er klare, hvis det var et initiativ til at mindske arbejdsløsheden, men hovedfokus er iværksætteri, hvilket lige så vel kan udspringe fra den bestående arbejdende styrke og selvom selvstændige ofte arbejde mere end 37 timer om ugen, så er mere arbejdstid den forkerte vej at tage Danmark i. Det er selvfølgelig en smart måde at få hele befolkningen til at arbejde mere.
Det er at sammenligne med at DBU lagde al fokus på landsholdet og top tre klubberne i ligaen og fuldstændig ignorerede breddeklubberne. Konsekvensen vil være en eksklusiv elitær gruppe, som ville sætte sit økonomiske aftryk på DBU’s samlede økonomi, mens alle breddeklubberne ville kæmpe. Vores nationale økonomi vil muligvis blive styrket, men den lille selvstændige vil ikke få det bedre og vilkårene for SMV’erne vil ikke ændre sig.
Nej, udspillet er ikke til gavn for iværksættere og SMV’erne i Danmark. Det er et prestigeprojekt, for at vores tal bliver par med udlandet. Det interessante er dog, at på trods af at de har bedre vilkår for selvstændige og iværksættere, så har vi stadig en bedre national økonomi. Så måske skal vi ikke give skattelettelse til erhvervslivet, men til privatbefolkningen, så de får flere penge mellem hænderne og tør tage springet ud i selvstændigheden.
Det triste er, at udspillet med stor sandsynlighed bliver realiseret og dermed får regeringen deres facelift og udlandet vil se på Mette, Lars og Troels med beundring når vi nu skal overtage formandskabet for EU i 2025.
Ærgerligt at hverken regeringsgrundlaget, 2030-planen eller dette udspil ender med at gøre noget godt for den lille iværksætter og selvstændige.
Jeg vil fortsat holde skarpt øje med vores politikere i folketinget og i EU-parlamentet, fordi det er vigtigt, at vi stiller spørgsmål og er kritiske.
