En af branchens helt klare Must read udgivelser!
Med en fortid i journalistikkens verden, besidder Majbritt Lund en dyb viden og insight indenfor kommunikation. Dette gør sig bemærket i både formulering og komposition. Det er et mesterstyk i hvordan man formidler viden, og ikke bare formidler den, men også gør den “instant” brugbar for læserne. Ja, den kommer sågar med et arbejdsark.
Med en uddannelse fra DJMX har Majbritts karriere ført hende fra aviser og mediehuse over i konsulentvirket og det kan man mærke. Tonen er skarp og præcis på den gode måde og man føres igennem e-bogen målrettet og med intention. Det minder mig om tre andre bøger jeg har anmeldt her på bloggen.
Bøgerne Level Up af Andreas Dirksen, Markedsføring er kærlighed af Anita Dalsgaard og senest Du har magten af Birgitte Ahlman Landbo. Tre bøger som alle er nemme at læse og alle tre besidder kunsten at være håndgribelige.
Denne e-bog indgår i den fine række af nemme at læse og håndgribelige bøger.
Genialiteten ligger i at man hele tiden selv skal tage stilling til det kapitel man er i gang med. Kompositionen er klar og gennemsyrer bogen fra start til slut.
Indledning/introduktion, eksempler fra virkeligheden med ægte iværksættere, løbende strategi spørgsmål, praktiske eksempler og forklaringer som aldrig bliver for tunge eller akademiske i sprogbruget. direkte øvelser og afsluttende en opsummering.
Som iværksætter/selvstændig indenfor konsulentvirket er “denne bog om forretningsudvikling og markedsføring for konsulenter“, som Majbritt skriver i sin indledning, et fantastisk stykke håndværk.
“… præmissen for min bog er, at du tjener de fleste penge ved at betjene én kunde ad gangen.”
En intelligent sætning, som jeg vil påstå at de fleste erfarne konsulenter vil give hende ret i og det er netop her en af bogens styrker ligger – autenticitet bygget på erfaring og et dybt kendskab til branchen.
Majbritt har opdelt sin bog i seks kapitler.
- Bliv den konsulent, kunderne ikke vil undvære
- Find din superpower, og sæt din powerpris
- Sæt spot på dig selv med professionel markedsføring
- Som direktør har du ansvaret for alt. Tag det
- Firmaets vigtigste reklamesøjle er også dig
- Klar til vækst!
Man bliver ført igennem de forskellige faser i rejsen hen mod livet som selvstændig konsulent og man bliver tvunget til at stille sig selv alle de rette spørgsmål. Dette er vigtigt, da man på den måde får svarene allerede inden man står midt i det.
“Uanset hvilken type konsulent du er, er det altafgørende, at du kommunikerer professionelt.”
Selvfølgelig er bogen ikke løsningen på alle udfordringer man møder og nej du kan ikke få succes ved kun at gøre det der står i Majbritts nye bog, men den giver dig en kæmpe fordel over for dem som ustruktureret bare springer ud i det. Bogen hjælper dig med at få klarhed over ting der ellers kan koste dig dyrt, ikke blot finansielt, men også menneskeligt.
Du kan bruge bogen om du er helt ny og uprøvet, eller som erfaren konsulent. Vi kan alle lære nyt og nogle gange er det godt at få sat tingene i perspektiv og det gør Majbritt mesterligt.
“Du skal blive god til at uddelegere”
Der er ingen tvivl om at du har ansvaret, men at tro man kan gøre det hele selv er en illusion som vil blive din største fjende. Om det er en ansat medarbejder eller outsourcing, så er du nød til at frigive egne ressourcer for at få succes. Lad andre gøre de ting, som du ikke er god til, fordi mellem linjerne i bogen står der vel, at hvis du gør det hele selv, så gør du det kun på et halvt niveau.
Med det medfølgende arbejdsskema, som man kan downloade i PDF format, kan du strategisk gennemarbejde hvert eneste kapitel og ikke nødvendigvis i nummerorden, men i den rækkefølge udfordringer kommer til dig.
Majbritt fortæller mig, at netop dette var en af hendes intentioner, at man skal kunne springe frem og tilbage, som man møder problemstillingerne i hendes bog. “Enhver iværksætterrejse er forskellig og unik” forklarer hun, da jeg spørger ind til hvorfor bogen er sat op som den er.
“Programmér din hjerne til succes”
Vejen til succes kan nogle gange se hård og uopnåelig ud, men med Majbritt Lunds e-bog får læseren en guide, et roadmap til hvordan du gør det nemmere for dig selv.
Læs den gerne et par gange, fordi jeg lover, at du dermed får en bedre indsigt i din egen forretning. Eller i det mindste hvordan du driver den bedre strategisk, operationelt og med tilpas overskud til at det er sjovt og spændende.
Iværksætterbloggen giver bogen 5⭐⭐⭐⭐⭐ og anbefaler den som en Must read bog!
Du kan læse bogen her: Konsulentkompasset – vækst med vilje

Majbritt Lund
Majbritt Lund er kommunikationskonsulent, email marketing konsulent og tekstforfatter og har været selvstændig siden 2007. Hun rådgiver sine kunder om målgrupper, forretningsstrategi og markedsføring og skriver eller underviser kunderne i at skrive selv.
Lær mere om Majbritts virke her!
Anmeldelsen er skrevet af
Redaktør Mark Sørensen
Læs også vores blog om KAIZEN – filosofien om konstant forbedring
