Når du starter op som iværksætter, er det som regel fordi du har en passion indenfor et givent område og ikke indenfor administration heriblandt løn.
Det er alligevel noget, du skal tage stilling til, som iværksætter, hvis du udbetaler løn til dig selv.
Der er mange ting, man skal tage højde for, når man udbetaler løn. Det er klart nemmere når man er sig selv, men lige så snart du ansætter din første medarbejdere stiger administrationen endnu mere.
Som selvstændig/ejerleder, så er du ikke omfattet ferieloven som alle andre medarbejdere er, hvilket gør det nemmere at lave løn til dig selv.
Har du heller ingen personalegoder endnu, der skal beskattes, samt indbetalinger til pension, kan det være forholdsvist simpelt at udbetale løn til sig selv.
I nedenstående eksempel har vi taget udgangspunkt i, at du som iværksætter udbetaler 25.000 kr. til dig selv og at der ingen personalegoder, pension mv. er, samt at du arbejder fuldtid.
Eksemplet tager udgangspunkt i en funktionær, men principielt er regnestykket det samme for en timelønnet, dog at man får en timeløn x timeantal.
Gagen er den løn du får FØR SKAT, altså den reelle bruttoløn der her udgør 25.000 kr.
Så kommer ATP hvilket man betaler ud fra antal timer man arbejder men maks. 99 kr. Se link til intervaller https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/ATP-Livslang-pension-oversigt/ATP-Livslang-Pension/atp-satser-for-privat-virksomhed
Når du så trækker ATP fra din gage, udgør dette AM-indkomsten på 24.901 kr.
Dette danner også grundlag for AM-bidraget hvilket er 8% af grundlaget = 1.992 kr.
Hvis du ingen fradrag har, ville du kunne trække de 1.992 kr. fra AM-bidrags grundlaget, der så ville danne grundlag for A-Skat og træk deraf.
Men de fleste har et fradrag, de kan trække fra inden der betales SKAT. I dette tilfælde er fradraget på 6.550 kr.
Regnestykket vil her se således ud 24.901 – 1.992 – 6.550 = 16.359 kr. der betales i dette tilfælde 41% SKAT af = 6.707 kr.
Havde du ikke haft et fradrag, havde du skulle betale skat af 24.901 – 1.992 = 22.909 i stedet for, hvilket vil reducere nettolønnen yderligere.
Nu har vi fundet de tal, vi skal bruge for at beregne nettolønnen.
25.000 (gage) – 99 (ATP) – 1.992 (AM-bidrag) – 6.707 (A Skat) = 16.202 kr. hvilket er den nettoløn du vil få udbetalt til din bankkonto.
I nedenstående eksempel har vi indsat nogle personalegoder som eksempelvis pension og frokostordning.
Her kan du se at grundlagene ændrer sig, samt at nettolønnen bliver et andet resultat, selvom ”grundlønnen” er den samme.
Det er også vigtigt at notere at ens skattefradrag og trækprocent er individuelt for person til person, da det er privat økonomi, lån, renter mv. der ligger til grund for dette.
Ansættelse af din første medarbejder
Når du ansætter din første medarbejder, er der flere regler og administrative opgaver du skal tage stilling til, udover de ting der er nævnt tidligere.
Er det en funktionær eller timelønnet du ansætter?
Der er nemlig forskel på, hvordan deres ferie skal håndteres.
Hvis du ansætter en funktionær, har de som regel ferie med løn. Hvilket betyder at når de holder ferie, får de den samme løn som de plejer. Når de fratræder, skal de have afregnet deres rest ferie, hvilket svarer til 12,5% af den ferieberettiget løn.
Derudover skal funktionær have 1% i ferietillæg og 0,45% i st. bededags kompensation.
Er det en timelønnet der ansættes, så skal feriepengene afregnes/indberettes efter hver løn med 12,5% af den ferieberettiget løn. Når en timelønnet holder ferie, skal de selv søge om feriepengene hos feriepengeinfo eller på borger.dk. Det betyder også at du som arbejdsgiver IKKE skal udbetale løn, når en timelønnet holder ferie.
En timelønnet skal IKKE have ferietillæg og st. bededags kompensation.
Udover at have styr på deres ferieafregning, så er der også regler, hvis de bliver syge. Hvis de er syge, har de også ret til enten sygedagpenge eller ”normalløn”. Det er et helt kapitel for sig selv og her henviser vi til følgende artikel eller selv søge info på borger.dk, virk.dk mv. https://dkls.dk/syge-refusion-en-omfattende-guide-til-arbejdsgivere-og-medarbejdere
Andre udgifter
Når du får en medarbejder, får du mange andre udgifter, du tænker ikke vedrører dig, men det er et bidrag til det fælles arbejdsmarked.
- Samlet ATP, der blandt andet indeholder AER bidrag, AES bidrag, FIB-bidrag og barselsbidrag.
- Arbejdsskadeforsikring er lovpligtigt, når du har ansat medarbejdere.
- G-dag – Hvis du fyrer en medarbejder og de ikke har fundet arbejde efterfølgende.
- Diverse træning/uddannelse, IT udstyr, kontorplads, onboarding mv.
