Hvordan valget i USA har indflydelse på økonomien i EU og Danmark.
Når amerikanerne går til valg om, hvem deres næste præsident skal være, holder hele verden øje med dem. Ikke kun fordi det kan få store globale konsekvenser for de militære konflikter der er i Ukraine og Gaza, men især fordi det vil få en betydning for økonomien og den internationale handel.
De seneste årtier har EU forsøgt at gøre sig mere gældende som en stærk økonomisk spiller på markedet, men USA og Kina er svære at hamle op med.
Et moderne ordsprog siger: US innovates, China replicates, EU regulates.
Hvilken betydning har det i virkeligheden og er det så ensidigt, som nogle vil gøre det til?
I den sammenhæng er det vigtigt, at vi deler det op i to meget forskellige dele, nemlig den nationale og den private økonomi.
Når vi ser på de nationale økonomier, så er der ingen tvivl om at på papiret er USA stærkere end EU. Men er det nu også sådan at virkeligheden forholder sig, når vi zoomer ind på de egentlige forhold?
Vi forholder os til BNP og sammenligner os gerne med USA, UK og Kina, men i virkeligheden fortæller BNP ikke hvor stærk økonomien er hos folket. Altså fordelingen af den akkumulerede økonomi i et samfund. Så når USA har et højere BNP i forhold til Danmark, så er den danske økonomi faktisk stærkere og den egentlige velstand og direkte købekraft hos danskerne højere end hos amerikanerne.
Den private økonomi hos danskerne er nemlig væsentligt større end hos amerikanerne … hvis vi vælger at se det på en anden måde. 1% af amerikanerne står nemlig for næsten 27% af den akkumulerede privatøkonomi, ifølge en artikel fra US Today og den store mellemklasse (60%) udgør knap 25%.
Så forskellen mellem rig og fattig i USA forøges år for år og i modsætning til Danmark, så stiger deres bundniveau ikke. Klassisk vil vi kunne argumentere for en neoliberal politik, hvor den stærkeste overlever i bedste darwinistisk stil. Udfordringen er dog at på trods af en stærk national økonomi, når vi ser på handel og produktion, så er USA udfordret af enorme deficiter på deres statsbudget. USA skylder mere end staten indbringer. Så imens den amerikanske BNP er højere end den danske, så er deres gæld per indbygger også meget højere.
Som jeg ser det, så er den største udfordring for dansk økonomi i forhold til USA, at vi eksporter mere til USA, end vi importer og det vil en skærpet amerikansk toldpolitik kunne få en negativ indflydelse på dansk eksport hvis Trump efter en valgsejr gennemfører hans lovede toldpolitik.
Hvis dansk økonomi skal styrkes over de kommende år, så skal EU lempe for de mange regulativer, som gør at det ikke er attraktivt at investere i EURO zonen. Innovation skal have bedre vilkår og de mange restriktioner for erhvervslivet skal forbedres. Især hvis vi vil have en økonomisk bæredygtig og ikke mindst et dynamisk og levedygtigt erhvervsliv. Iværksætteriet skal have bedre kår, så det bliver nemmere og mere attraktivt at starte virksomheder indenfor EU.
Mange iværksættere som tager skridtet hen mod selvstændighed, drukner i bureaukrati og administration.
Hvad er konsekvensen af at Harris vinder valget?
På indeværende tidspunkt tror jeg ikke på, at den nuværende situation vil forandre sig meget. Harris vil være tvunget til at styrke den amerikanske økonomi og som verden ser ud i øjeblikket, kan hun kun gøre det ved at føre en form for protektionistisk politik. I den sidste ende vil det have samme effekt som hvis Trump vinder.
Jeg er derfor enig med Margrethe Vestager, når hun udtaler, at vi har for meget fokus på USA og Kina. Danmark og EU er nødt til at koncentrere sig om at gøre os mere konkurrencedygtige gennem en liberalisering af det tunge bureaukrati, som vi har opbygget.
Uanset hvem der vinder valget i USA, så er EU nødt til at fokusere på at stabilisere økonomien i den sydlige EU-region og styrke økonomierne i Østeuropa. Så nytter det ikke at alle vores ressourcer i forbindelse med iværksætteri er koncentreret omkring ”renewable energy”.
Harris eller Trump er økonomisk set ligegyldig, hvis ikke den nye EU-kommission har et stærkt modsvar som styrker det europæiske erhvervsliv og dermed sikrer en konkurrencedygtig EU-zone.
