Iværksætterbloggen

Den rolige konkursudvikling fortsætter …

Den rolige konkursudvikling fortsætter …  - Politisk kommentator på Iværksætterbloggen Mark Sørensen
Mark Sørensen

Skrevet af

Mark Sørensen

Redaktør & Journalist

3 min. læsning

skriver Danmarks Statistik i det seneste nyhedsbrev, men hvad betyder det? 

Sommeren er omme og erhvervslivet er vendt retur til de daglige rutiner. Det er politikkerne desværre også. Altså til de daglige rutiner og selv om meldingen fra Danmarks statistik lyder beroligende, er det så også sådan at det forholder sig i realiteten? 

Lad os se på de faktiske tal offentliggjort over sommeren. 

August: 214 erklærede konkurser, svarende til en stigning på 1,6% i forhold til juli måned. 

Juli: 207 erklærede konkurser, svarende til 3,1% mere end i juni måned. 

Juni: 201 erklærede konkurser, 2,9% færre end maj måned. 

Maj: 209 erklærede konkurser, niveau med marts måned.  

April: 256 erklærede konkurser. 22,1% mere end i marts måned. Heraf var 21% virksomheder, som havde modtaget momslån i forbindelse med Covid-19. 

Og ifølge Danmarks Statistik, så var tallene for februar – april 2024 2,2% højere end november 2023 – januar 2024. 

Nu er det ikke fordi jeg skal tage forskud på sorgerne, men så kan det godt være, at der ikke er store udsving overordnet set, men antallet af konkurser er trods alt stadigvæk stigende. Det bekymrer mig, især fordi politikkerne og vores regering hele tiden taler om, at vi skal gøre forholdene bedre for de danske selvstændige og vores iværksættere. 

Men hvor bliver den forbedring af? 

I de forgangne år har jeg været tæt på hundredvis af selvstændige iværksættere og deres kamp for at overleve i en jungle af regler og bureaukrati. Jeg er ikke overbevist om, at folketinget er i stand til at gøre nogen forskel. Faktisk så hører jeg kun tomme ord fra talerstolene og deres publikationer i form af ”iværksætterudspillet”, regeringsgrundlaget og ikke mindst 2030 planen er blot spildt blæk på papiret.  

Regeringen skriver faktisk selv at vi har for mange regler og at det vil de gøre op med.  

Vågn op i folkevalgte politikker, I arbejder for folket og ikke for partilinjer og uddøde dogmer og doktriner. Vi har brug for ægte handling og ikke flere til mudrede politiske kompromisser.  

Gør jeres job, så Danmark kan gøre sit! 

Når jeg nu er i gang med det, så synes jeg, det er spændende, hvordan vi tilrettelægger en iværksætterpolitik til gavn for de få, udvalgte brancher, mens resten åbenlyst må klare sig selv. Set i lyset af at der fra 2019 – 2022 var antallet af aktive virksomheder steget med 21.300, hvoraf 5.500 var med ansatte (ingen tal på hvor mange ansatte). 15.800 var uden ansatte.  

Så naturligvis giver det mening at al fokus går til højvækst virksomheder, innovation, grøn omstilling og de få andre som vil blive tilgodeset.  

Men hvad med de alle de andre selvstændige, som er dem der faktisk kæmper med bureaukratiets tunge regler. 

Så det kan godt være at udviklingen af konkurser er rolig, men hvis den er rolig og støt stigende, så er det faktisk også skidt. 

Del 1 – En rolig konkursudvikling i juli …

Del 3 – Den rolige konkursudvikling fortsætter … 

Kilde: Danmarks Statistik

Læs også

Debat, politik og samfund

Danmarks konkurrence kraft i 2026

-Hvorfor LEAN og ledelses disciplin er afgørende for SMV’er Danmark taler meget om innovation. Vi taler om startups, unicorns, eksporteventyr og grøn omstilling. Vi taler om AI, digitalisering og globale markedsandele. Men midt i begejstringen for det nye overser vi noget fundamentalt: disciplinen i det eksisterende. Da jeg sætter mig over for Mogens Brinck, handler […]

6 min. læsning
Debat, politik og samfund

Lokalhandelens krise

– og hvorfor den også er en samfundsudfordring Der var engang, hvor gågaden var byens hjerte.Ikke bare et sted, man handlede, men et sted, man mødtes. Hvor man hilste. Hvor man kendte hinanden – eller i det mindste genkendte hinanden. I dag ser billedet anderledes ud i mange danske byer. Tomme butikslokaler. Slukkede facader. “Til […]

4 min. læsning
Debat, politik og samfund

CSR-fejring i Horsens 2025

Menneskelighed, fællesskab og fremtidens ledelse Bygholm Landbrugsskole og Konferencecenter summede af liv, da CSR-fejringen 2025 blev afholdt i Horsens.243 deltagere fra erhvervsliv, kommune og foreningsliv var samlet for at fejre virksomheder, der tager et aktivt socialt ansvar og gør en forskel for mennesker, som har brug for en ny begyndelse. I alt blev 166 CSR-beviser […]

4 min. læsning